Fødselsfotografering

Fødsel – Et af livets største øjeblikke!

Få foreviget de smukke, unikke og helt særlige øjeblikke der opstår, når dit lille barn kommer til verden​​​​​​​

Fødselsfotografering er en særlig og unik mulighed for dig, som ønsker at: 

  • Forevige det intense samspil og samarbejde, der er mellem dig og barnets far før, under og efter fødslen.
  • Få billeder af det første møde med jeres lille nyfødte, hvor I begge er med.
  • Give barnets far eller fødselshjælperen ro og mulighed for at være der fuldt ud, for dig som fødende kvinde, da personen ikke skal tænke på fotograferingen.
  • Forevige øjeblikke, som man ofte ikke kan huske, når fødslen er overstået. Her vil billederne hjælpe jer med at erindre forløbet. Også tidspunkter, hvor I ikke selv ville have haft kameraret fremme.
  • Give barnet mulighed for at opleve en visuel fortælling om dets fødsel, som du/I kommer til at vise og fortælle igen og igen og igen.
  • Dokumentere et af livets største øjeblikke. At føde er det vildeste og det er smukt!

Om 5 minutter ved du hvad fødselsfotografering er og hvorfor det er en helt unik mulighed

KLIK og se filmen – du vil:

  • Møde en far som, i dag, er meget glad for, at han sagde “ja” til at have en fødselsfotograf med – også selvom han i første omgang ikke syntes om konens idé.
  • Visuelt se hvad fødselsfotografering kan.
  • Få et indblik i hvad fødselsfotografi er og hvorfor det er en helt fantastik og unik mulighed.
  • Møde fødselsfotografer og få svar på nogle af de spørgsmål, som du måske sidder med.

Du møder en empatisk fødselsfotograf, som selv har været fødende kvinde og støtteperson

Udover at være fødselsfotograf, stifter og bestyrelsesmedlem af Forening for Danske Fødselsfotografer, så er jeg også mor.

Jeg ved derfor, hvilken følelsesmæssig og intim situation en fødsel er. Jeg har og udviser derfor stor respekt for det vigtige arbejde og intense samspil, der foregår på fødestuen.  

Som fotograf er jeg så diskret som muligt, så der er ro omkring det vigtige samarbejde der er mellem dig som fødende kvinde, din pårørende og jordemoderen. 

Billederne tages uden blitz og kameraet indstilles til at tage billederne så lydløst som muligt. Som fotograf holder jeg mig i baggrunden, hvor jeg observerer og fanger de smukke, unikke og autentiske øjeblikke, der opstår før, under og efter fødslen.

En autentisk historie

En lille drengs første møde med den store verden.

I fødselsforberedelseslokalet på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg hænger nogle af billederne herunder og viser en meget vågen og nysgerrig baby, trods en fødsel, der var meget tæt på at ende i akut kejsersnit. 

Den lille dreng var stjernekigger og kunne ikke rigtig komme ud, selvom læger og jordemødre flere gange forsøgte at hjælpe med en sugekop. Ved sidste forsøg, inden akut kejsersnit, lykkedes det! 

Det første billede viser den velskabte lille dreng, som ligger trygt og godt, hos sin meget lettede og lykkelige mor, lige efter fødslen.

Ring og få en snak om dine tanker og ønsker samt svar på dine spørgsmål – det er ganske ufarligt og helt uforpligtende?

Det kan være en stor beslutning at invitere en fødselsfotograf med til ens fødsel. Ofte trænger mange spørgsmål sig på, som f.eks.:

  • Hvordan foregår det rent praktisk, når man skal have en fødselsfotograf med?
  • Hvad skal du egentlig investere, for at få foreviget de smukke, unikke og helt særlige øjeblikke som opstår, når dit lille barn kommer til verden?
  • Hvad nu hvis jeg glemmer at ringe når fødslen starter?
  • Hvad nu hvis jeg skal have kejsersnit?
  • Hvad hvis jeg gerne vil føde hjemme?
  • Hvad nu hvis fødslen går så hurtig, at fotografen ikke kan nå frem?
  • hvad med mine fødselsbilleder – vil de blive offentliggjort på fotografen hjemmeside og sociale medier? osv.

Ønsker du at få svar på dine spørgsmål og få en snak om, hvordan du kan få foreviget de smukke, unikke og helt særlige øjeblikke der opstår, når dit lille barn kommer til verden? 

Så ring endelig til mig på 50565155. Jeg glæder mig meget til at snakke med dig.

De bedste hilsner fra

Karina